Det er et stort arbejde, og heldigvis har vi dedikerede ildsjæle, som lægger mange kræfter i at skrive vores ansøgninger. Men hvorfor har de valgt at bruge en del af deres fritid på projektet?
Har du en lille ansøgningsforfatter gemt eller kender du til puljer eller midler som kunne være relevant for os at søge, så hører vi meget gerne fra dig. Send os en mail på haltoisolbjerg@gmail.com
Jeg brænder for idrætten, og for at alle – store som små – kan få stjernestunder og finde bevægelsesglæde i fællesskab og forening. Det skal vi også sikre at kunne for fremtiden i Solbjerg, så derfor vil jeg gerne give noget af min tid, energi og mine kompetencer ind i projektet. Jeg vil i mit fokus arbejde på at bringe projektet tæt på dig, sådan at vi bevæger og sammen skaber et aktivt Solbjerg.
Jeg og resten af familien er aktive brugere af idrætsfacilliteterne i Solbjerg idrætsforening og vi sætter pris på de tilbud der er til både børn og voksne. Derfor føles det godt at give noget tilbage til
idrætsforeningen og hjælpe til at byen får de rette faciliteter til på sigt at rumme alle byens borgere
Jeg startede som frivillig i Solbjerg IF da jeg flyttede til byen for 6 år siden og der stod det hurtigt klart for mig, at byen led under utilstrækkelige idrætsfaciliteter. Det blev derfor hurtigt en prioritet at
lægge kræfter i projektet omkring facilitetsudvidelse. Jeg er også stærkt personligt motiveret, da jeg er træt af at spille indendørs torsdag aften indtil kl 2230 – uden bander
Vi er nødt til at stå sammen og løfte i flok derfor er jeg frivillig.i forbindelse med vores nye hal i Solbjerg. Idræt og bevægelse er afgørende for vores sundhed og trivsel – tallene taler deres tydelige sprog. Når vi er aktive, lever vi længere og har færre sygedage. Men idrætten handler om mere end bare sundhed. Den skaber vigtige relationer, både for os selv og vores børn, og danner fundamentet for stærke og varige venskaber.
Jeg hørte at der var et arbejde i gang i foreningen omkring at få en ny hal. både mine børn, kone og jeg selv er brugere af Solbjerg Idrætsforening og ville derfor gerne bruge lidt tid på at hjælpe på processen. Så der kunne komme en ny hal. En del af mit arbejde er at skabe projekter og søge fonde, hvorfor det var et naturligt sted at hjælpe til